Audi Gladsaxe

Audi Gladsaxe samarbejder med Trine Panum

Du har nok set hende en gang eller to - med 20 års erfaring som journalist og vært på TV2, er Trine Panum et kendt ansigt i mange danske stuer. I de senere år har hun kastet sig over kunsten, og med atelier og eget galleri i Bagsværd, har hun etableret sig som en ambitiøs og udforskende kunstner.

Trines værker kan ofte opleves på de helt store kunstmesser, galleriudstillinger og rundt omkring hos danske virksomheder, ligesom hun også har været uden for landets grænser med sin kunst, blandt andet på Art Gallery DENCKER+SCHNEIDER i Berlin.

Trine Panums kunstneriske udtryk er spontant, koloristisk og ekspressivt. "Mine billeder illustrerer følelsesudbrud og energiudladninger. Malerierne skabes i kombination af begejstring, hårdt arbejde og en indre stræben efter at ville lykkes. Jeg søger mod det uordentlige og uperfekte for konstant at udfordre maleriets eksistens. Hver dag når jeg et lag dybere ind i billederne - og i mig selv. Den rejse er først lige begyndt".

Hos Audi Gladsaxe er vi stolte over at kunne støtte kunst og kreativitet, og en person som Trine repræsenterer rigtig fint vores tilgang til biler - en evindelig stræben efter at blive bedre.

Du kan se mere til Trine og hendes malerier på hendes hjemmeside

ca0fc63e-2cb4-49fb-acd6-183627891da1_637514985846939446.jpg